Select Page

Et af de første projekter i min have er at jeg vil bygge mig et højbed. Jeg vil gerne være selvforsynende med grøntsager, og derfor skal jeg selvfølgeligt have et højbed.

Jeg regner med at det primært skal bruges til tomater, men jeg vil prøve at udnytte det så godt som muligt over hele sæsonen.

 

Her er nogle grunde til, jeg vil bygge et højbed til min have

 

Jeg kan styre jordkvaliteten

Højbede giver mulighed for at skabe en mere frugtbar jord ved at blande kompost og andre næringsstoffer ind i jorden. Højbede kan også give en bedre dræning end traditionelle haver, hvilket kan reducere risikoen for rådne planterødder.

Kan gøres på lidt plads

Højbede kan give dig mulighed for at have en have, selv hvis du bor et sted med begrænset plads, fx på en altan eller en tagterrasse.

Nemt at arbejde med

Højbede kan gøre det lettere at dyrke planter, da de giver dig mulighed for at arbejde i en højde, der er mere behagelig. Dette kan også reducere belastningen på ryg og knæ.

Bedre vækstvilkår

Højbede kan give dig mulighed for at have mere kontrol over miljøet, hvor planterne vokser, fx ved at tilføje mere eller mindre sollys, vindbeskyttelse og vand.

Pænt at se på

Højbede kan give en flot og dekorativ effekt til din have og gøre den mere interessant at se på.

 

Dette jord bruger jeg til mine højbede

Jeg har fundet inspiration til at sammensætte min jord fra denne fine artikel fra mikrohaven om jord til højbede. Den kan jeg virkeligt anbefale dig at læse.

Jeg har i al fald konstateret at jeg har meget sandet jord i min have. Derfor er det nødvendigt at bruge en hel masse organisk materiale. Så jeg giver den fuld gas med kompost og satser på at det over tid, vil gøre min jord meget frugtbar.

Jeg bygger bedet af noget resttræ af lærk. Lærk er rimeligt godt til at modstå vind og vejr og jeg regner derfor det holder en del år. Jeg vil helst undgå at behandle træet, da det jo er planter og frugter jeg skal spise.